Konklusion
Lost Ones er et lidt atypisk hiphop nummer, da det blander den almindelige rap med det mere legene R&B c-stykke. Samtidig holder nummeret dog fast i hiphoppens rytme og rappens udformning er meget normal for genren. Blandingen af rappen og R&B'en i c-stykket giver nummeret et mere intelligent udtryk, og derfor har vi også betragtet den som en Bohemian/jazz-hiphop i følge Adam Krims kategorier, da den leger med et mere kunstnerisk og egenrådigt udtryk.
Teksten beskriver en ulykkelig kærlighed, hvilket hælder til R&B's kærlighedstoner, i stedet for Hiphoppens kritiske holdning til samfundet, og teksten tager en feministisk karakter på den måde, at den fremhæver denne mand som Lauryn har haft et forhold til, og mænd generelt i et dårligt lys. Teksten drejer sig meget om Lauryns frigørelse, og på denne måde beviser denne rap en udvikling i rappens generelle tematikker, om forandring og forbedrelse af tilværelsen for de sorte i ghettoerne, til et ønske om en forandring af kvindernes forhold.
På trods af nummerets lidt anderledes udforming af genren, er det dog stadig hiphop, og det kan ses mange steder. Hiphop og rap handler generelt om at finde tilbage til sine rødder, og at se på sin opvækst med kritiske øjne, derfor er nummeret klart i tråd med genren, da Lauryns rødder kommer frem igennem det slang hun bruger og hendes grammatiske stil, da dette er et kendetegn for afro-amerikansk kultur. Nummeret benytter sig også af andre genretypiske ting som bl.a. scratch.